Unge- og Familie-Panel

Introduktion

Ønsker du at bidrage til mere, bedre og hurtigere behandling til børn og unge med behandlingskrævende psykisk mistrivsel og psykisk sygdom, så læs mere her!

Psykiatrien i Region Nordjylland og Aalborg Universitet er initiativtagerne bag det 5-årige Bedst for Os projekt, hvis vision det er at føre til bedre adgang til behandling af højere kvalitet, med større effekt af den tilbudte behandling på børn og unges psykiske trivsel og daglige funktionsniveau.

Et vigtigt element i udviklingen af modeller og værktøjer i Bedst for Os projektet er inddragelse af børn, unge og deres forældre. Vi vil løbende have brug for sparring med og feedback fra evt. fremtidige brugere. Derfor har vi etableret Bedst for Os’ Unge- og Familie-Panelet.

Medlemmer af panelet vil modtage en SMS, når vi har brug for repræsentanter. Det kan f.eks. være hjælp til besvarelse af online spørgeskemaer, deltagelse i fysiske/online workshops, interviews mv.
I SMS’en vil det fremgå, hvad der ønskes hjælp til, hvad det indebærer at deltage, samt hvordan man kan deltage. Det er selvfølgelige frivilligt at deltage, og derfor helt op til medlemmerne selv at beslutte, om man ønsker at deltage i disse aktiviteter.

Du kan ansøge om optagelse i Bedst for Os Unge- og Familie Panelet nederst på denne side, hvis:

  • Du er i alderen 15-22 år, og:
    • Er i et aktivt forløb i børne- og ungdomspsykiatrien og/eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) e.l.
    • Har overstået et forløb i børne- og ungdomspsykiatrien og/eller PPR e.l.
  • Du er forældre til et barn eller en ung i alderen 6-22 år, hvor barnet/den unge:
    • Er i et aktivt forløb i børne- og ungdomspsykiatrien og/eller PPR e.l.
    • Har overstået et forløb i børne- og ungdomspsykiatrien og/eller PPR e.l.

Du ansøger om optagelse i panelet ved at klikke på Ansøg om Optagelse nedenfor og udfylde formularen.

Efter udfyldelsen vil du modtage en bekræftelse på vores modtagelse af din ansøgning. Inden for XX dage vil du modtage en SMS eller et opkald, hvor det aftales, hvornår du kan deltage i et 15 minutters interview, der skal afklare, om du er i målgruppen for panelet.

Hvis du har spørgsmål til eller om brugerpanelet, kan du kontakte os på (indsæt kontaktoplysninger).